Bag legatuddelingen står Tennissporten.dk, som vil uddele legatet én gang årligt. Direktør for selskabet bag siden, Claus Bermann, forklarer om legatet:
“Vi ønsker at bidrage til tennissporten i Danmark. Vi har rettet legatet mod unge tennisspillere til og med 20 år, da vi mener, at det vil gøre mest gavn i den aldersgruppe. Som vi alle ved, er sport og motion vigtigt især for unge mennesker. For nogle kan økonomien måske være en hindring for at dyrke sport og kunne vi blot hjælpe bare ét ungt menneske, til at komme i gang med at spille tennis, så har alle vundet.”
Ved uddelingen af tennislegatet prioriteres ansøgninger med specifikke og motiverede formål, som er tidsmæssigt fastlagt. Claus Bermann uddyber:
“Det kan eksempelvis være at man har brug for at købe sin første tennisketsjer, tennissko og tøj eller melde sig ind i den lokale tennisklub. Men man kunne også forestille sig ansøgninger om tilskud til eksempelvis en træningslejr i udlandet”.
Tennislegatet er dermed rettet mod en bred vifte af formål, så længe det handler om at hjælpe unge tennisspillere med at dyrke deres sport. Afslutningvis fortæller Claus Bermann:
“Vores legat henvender sig både til nybegynderen og den mere øvede, begge kan have værdige formål med at ansøge og her skelner vi ikke til ansøgerens niveau eller færdigheder på tennisbanen”.
Ansøgningsfristen er den 1. juni 2026.
Læs mere om Dansk Tennis Legat og ansøg her: https://www.tennissporten.dk/dansk-tennis-legat/
For børn under 18 år, skal ansøgningen indsendes af forældre/værge.
For yderligere information kontakt: Claus Bermann, claus@bermann-rosenberg.dk
Om Tennissporten.dk
Tennissporten.dk er en nyheds- og resultatside om dansk og international tennis. Den gik første gang i luften i 2007, men er blevet relanceret i 2026 med nyt design og indhold. Bag siden står selskabet Bermann & Rosenberg Media ApS, som driver en række hjemmesider om sport. Selskabet har tidligere stået bag lignende legatuddelinger, blandt andet Bermann & Rosenbergs Sportslegat.